Nordic Heat Damevest i Sort Quilt L
Nordic Heat Damevest i Sort Quilt
Et enkelt tryk på knappen og en herlig temperatur breder sig fra varmevestens tre zoner og giver velvære i hele kroppen. Nordic Heats varmeveste er særligt udviklet til det omskiftelige danske vejr, hvor det hurtigt kan blive meget koldt. Det batteriopvarmede tøj er produceret i en høj kvalitet med stor slidstyrke og sans for godt design.
Varmevest til damer i sort quiltet kvalitet gør udelivet mere komfortabelt. Den lækre quiltede kvalitet giver dig fuld bevægelsesfrihed, når du er aktiv – og de indbyggede varmezoner omslutter dig med dejlig varme, når du har brug for det.
Outdoor-livet er nemlig sjovest, når man ikke fryser, hvilket man let kan komme til, hvis man er ude i flere timer. For eksempel på golfbanen eller i kolonihaven, hvor man skiftevis står stille og bevæger sig. Med et enkelt tryk på knappen kan du tænde for og regulere varmen i den lette varmevest med tre varmeindstillinger.
Slip for lag på lag
Den quiltede varmevest er en del af en serie af varmebeklædning fra Nordic Heat, som er særligt udviklet til det omskiftelige danske vejr, hvor det kan blive rigtig koldt. Tøjet har flere indbyggede varmezoner, så du slipper for at polstre dig med alt for mange lag tøj. Varmevesten er for eksempel designet med tre varmezoner af indvævede tynde kulfibertråde placeret på brystet og ryggen, der giver den bedste cirkulation af varme og velvære til hele kroppen.
Stor bevægelsesfrihed
Varmevesten er syet af et højteknologisk materiale, som er åndbart, smidigt og slidstærkt. Den virker samtidig som en windbreaker og er vandafvisende. Derfor er varmevesten i sig selv en god ven på en kølig dag, og når du begynder at føle dig kold, tænder du blot for varmen. Med Xtreme Comfort Technology er den traditionelle tykke isolering udskiftet med hårfine mikrofibre og tillader derved fuld bevægelsesfrihed. Varmevesten er derfor perfekt til dig, der gerne vil nyde naturen – også når det er koldt – uden at være hæmmet af tykke, polstrede jakker.
Det lette, men kraftige lithium-batteri kan give varme i over fem timer på en enkelt opladning. Batteriet fylder ikke mere end en lille mobiltelefon i lommen.
Varmt og smart
Nordic Heat tilbyder en serie af tøj med indbygget varme og udvikler konstant nye løsninger, der gør batteriopvarmet beklædning endnu bedre. Tusindvis af håndværkere, lystfiskere, dykkere, ryttere, havefolk og cyklister blandt mange andre har gennem årene haft fornøjelse af den behagelige varme, som både veste, undertøj, handsker og såler giver. På baggrund af de mange tilbagemeldinger finpudser Nordic Heat på detaljer, der kan imødekomme brugernes ønsker om størst mulig bevægelsesfrihed i tøjet med indbygget varme. Det gælder i alt fra batteriets placering, pasform og design af varmetøj, så det ikke blot er varmt og praktisk, men også klassisk og smart.
Både varmevest, handsker og undertøj kan vaskes ved 30 grader – husk blot at fjerne batteriet. Skulle det ske, at man bliver våd fra yderst til inderst, kan batteriet dog sagtens tåle det.
Din sikkerhed – vores prioritet
Din sikkerhed betyder alt for os i Nordic Heat. Derfor tester vi hele tiden vores produkter, så vi er sikre på, at de lever op til gældende krav og lovgivning. Alle vores produkter er CE og RoHS godkendt og bliver produceret på en ISO9001-certificeret fabrik med høj kvalitetskontrol.
GOLF – Varmevest eller handsker med indbygget varme bliver dine bedste venner på golfbanen, når du venter på din tur til at slå.
CYKLING – Pause eller punktering? Med et tryk på knappen holder vesten dig varm og klar til næste etape.
SKI – Undgå de mange lag på lag med batteriopvarmet langt undertøj.
Læs mere